Hvis Gud er allestedsnærværende, hvad er så det særlige ved at være i Guds nærhed?

Dette er et spørgsmål, der rækker ind i et af de dybeste paradokser i Skriften. Gud er overalt — og alligevel taler Skriften konsekvent om at være "i Hans nærhed" som noget særligt, et privilegium, der skal søges og nydes, eller for den skyldige samvittighed, noget man flygter fra. Der er faktisk to forskellige ting på spil: Guds essentielle allestedsnærværelse og Hans relationelle eller manifeste nærhed.